Undervisning af pædagogisk personale

Jeg skaber ny BEGEJSTRING og nye vinkler på samarbejde og opdragelse - og giver jer KONKRETE redskaber til at handle på det overfor børnene, i kollegafællesskabet og overfor forældrene.

Pris aftales fra gruppe til gruppe men ligger i omegnen af 4800 kr. for 1,5 times oplæg + moms.

Om Linda Stæhr

Erfaringer fra tidligere projekter

Siden 2014 har jeg besøgt over 30 pædagogiske ledere, holdt div. forældreoplæg og personaleoplæg. Du kan læse nogle af kommentarerne her i højre side.

Og det der slår mig igen og igen er samarbejdet med forældrene, som gennem fortsatte besparelses øvelser og almen travlhed let reduceres til en diskussion om: Hvem der har ansvaret for Antons manglende støvler i garderoben...

Ofte ser jeg frustrationen i øjnene på den leder jeg aftaler emner med, når der er blevet er for langt mellem de gode intentioner og dagligdagens ræs og hurtige udvekslinger.

Alle vil gerne have fokus på børnene, men ofte får praktiske og samarbejdsmæssige udfordringer lov til at fylde alt for meget. Og det er HER jeg kommer ind.

Et godt oplæg skaber kun forandring, hvis deltagerne oplever sig hørte og involverede omkring deres konkrete ønsker og behov i hverdagen.

Der hvor jeg adskiller mig fra andre oplægsholdere er i min involvering af deltagerne. Jeg insisterer på at viden bliver praktisk anvendelig. Desuden finder jeg guld i deltagernes input - både indvendinger og suppleringer. Det er her energien og forandringen skabes... i samværet med hinanden.

Se priser og bestil lige her.

Nytænkning af samspillet med forældrene kan styrke forældrenes handlekompetencer overfor børnene

Samtidens forældre er præget af et enormt ansvar, en presset hverdag og mange modstridende meninger om det gode forældreskab. Pædagoger efterlyser ofte, at forældrene stiller tydeligere krav og sætter grænser for deres børn, men mangler en vej ind i den gode forældredialog om opdragelsen.

I dialogen med forældre reduceres pædagoger indimellem til alvidende opdragelseseksperter eller til en slags politibetjente omkring praktiske opgaver med tøj, madpakker med mere i det daglige. Men denne rollefordeling ødelægger den livsvigtige tillid i samarbejdet omkring opdragelsesopgaven.

At samarbejde forbyggende med forældrene (som børne- og ungepolitikken taler om), kræver en mere direkte og ligeværdig udveksling mellem forældre og pædagoger. Vi skal tale forældreevnen op, forholde os nysgerrigt og invitere til et samarbejdet, snarere end at give råd eller rette forældrene ind.

Jeg giver gerne konkrete løsninger og erfaringer til opgaven. Se priser og bestil lige her.

Share